Carla Johansen
Beskrivelse

Carla underviser i rideskolen lørdag i ulige uger og torsdag i ulige uger.
Jeg hedder Carla og jeg er 19 år gammel. Jeg har redet, siden jeg var 3 år gammel, og da jeg var 8 år, fik min første egen pony som jeg red Danmarksmesterskaberne i dressur på 3 år senere. Jeg har stor interesse indenfor både spring og dressur, og har min erfaring fra både unge, urutinerede og ældre, rutinerede heste og ponyer. En god grundridning er vigtig for mig, så hestene holder sig sunde, raske og stærke i mange år. Jeg nyder at kunne dele ud af min erfaringer og se mine elever udvikle sig.

Se hele beskrivelsen
Lotus Ladegaard
Beskrivelse
Lotus underviser i rideskolen lørdag i lige uger. 
Jeg hedder Lotus og er 41. Du finder mig i Ridehallen hver anden lørdag. Jeg glæder mig til at møde dig eller dit barn og give dig/hende/ham en masse gode oplevelser.
Jeg har selv redet siden jeg var barn og haft egen hest/e siden jeg var 13, og blev samtidig ved med at ride nogle af rideskolens ponyer til stævner. Jeg har redet en farlig masse stævner i LA klasserne og også prøvet kræfter med M klasserne i både dressur og spring. Jeg har også redet terrænspringning, højdespringning, voltigering og distance (men dog kun startet stævner i højdespringning).
Da jeg var yngre red jeg for min daværende ridelærer, som drev en stald med heste og ponyer i kommission, til tilridning og generel uddannelse og træning. Efter jeg er blevet ældre er det ikke længere stævner og resultater, der er mine store interesse, men derimod uddannelse af hest og rytter. Jeg har undervist on and off siden jeg var 14, hvor jeg kun havde begyndere. Siden da har jeg undervist både let øvede, øvede, og rutinerede i både dressur og spring op til LA klasserne.
Jeg har både undervist større og mindre hold og givet privat undervisning. I undervisningen lægger jeg stor vægt på at du/dit barn får en masse gode oplevelser. Det betyder at jeg gør meget ud af at hver rytter føler sig tryg i sadlen, for ellers er det svært at lære nyt. Derudover gør jeg meget ud af at inddrage teori og fortælle hvorfor vi som ryttere gør som vi gør. Det handler nemlig ikke bare om rytteren, men også om hesten, når man går til ridning.
Jeg glæder mig til at se dig/dit barn til undervisning på Ågerup Sportsrideklub.
Se hele beskrivelsen