Tidsplan for dagen findes her: Programtræning_Niels-Erik Bøchman_februar_2024_tidsplan.pdf
Programtræning med Niels-Erik Bøchman 2024 for åben mikrofon
Vil du være klar til stævnesæsonen? Prøve et nyt program af? Finpudse på det program du allerede rider? Øve sig i at styre sine stævnenerver?
Dagen bliver for åben mikrofon med masser af guldkorn og læring fra Bøchman. Han er en formidabel formidler og der vil være masser af god læring til publikum også.
Bøchman tager publikum og ekvipage igennem programmet med forklaring på point og hvordan øvelserne kan optimeres.
Søndag den 25. februar 2024 gentager vi succesen fra vinteren 2023, og vi har vi fået Niels-Erik Bøchman til at komme og øve sammen med os.
Der er sat ca. 20 minutter af pr. rytter, og der efterlignes en stævnesituation, hvor man varmer op i det ene ridehus, kommer ind og rider sit program i det andet ridehus og bliver bedømt for åben mikrofon.
Herefter snakkes der om bedømmelsen, gives gode råd, måske rides der et par af øvelserne og så rides programmet igen.
Der forventes at man kommer i korrekt stævnepåklædning - dog behøver din hest ikke være flettet.
Ved tilmelding skal der noteres hvilket program du gerne vil ride, om det er på A eller B bane - og så selvfølgelig hestens navn.
Først til mølle, men der er mulighed for at komme på venteliste.
Hvis du ikke er medlem af klubben i forvejen, oprettes en profil via hjemmesiden og der tilmeldes eventet. Derudover betales der 50 kr. på mobilepay 942540 til klubben. Kvittering skal fremvises ved forlangende.
Cafeteriaet vil være åbent på dagen, hvor der er mulighed for at få lidt at spise og drikke.